CEWE står bag verdens største, åbne fotokonkurrence i 2017

Over 180.000 billeder viser klodens skønhed
I næsten ni måneder har fotoentusiaster fra hele verden indsendt billeder til CEWEs fotokonkurrence ”Our world is beautiful”. Nu står juryen med en betydelig opgave: Med 183.861 billeder er ”Our world is beautiful” verdens største fotokonkurrence i 2017, som er åben for alle fotografer –unge og gamle, professionelle og amatører.

Imponerende mangfoldighed
For at dække så mange aspekter af vores fantastiske verden som muligt, består fotokonkurrencen af seks kategorier: sport, mennesker, landskab, arkitektur, trafik og infrastruktur samt natur. Alle interesserede kan se de indsendte billeder online og få et indtryk af de mange forskellige måder, man kan se verden på. ”Vi havde regnet med stor respons på konkurrencen. Men, dét, at vi nu har arrangeret verdens største, åbne fotokonkurrence i 2017, har alligevel overrasket os positivt”, udtaler Dr. Rolf Hollander, protektor for CEWEs fotokonkurrence ”Our world is beautiful”, og fortsætter: ”De mange internationale deltagere fra 94 lande viser, at glæden ved at fotografere ikke kender nogen grænser.”

Offentliggørelse af vinderne
Præmieoverrækkelsen finder sted fredag den 22. september 2017 i det tyske fotomuseum i Markkleeberg ved Leipzig, hvor kategorivinderne og hovedvinderen bliver præsenteret. Forud for overrækkelsen samles den internationale jury, der består af velrenommerede fagfolk, journalister og fotografer såsom den norske wildlife-fotograf Ole Jørgen Liodden, arkitektur- og landskabsfotografen Micha Pawlitzki samt multimedia-producer Christina Brun.

Det fortsætter
Den imponerende deltagelse og den høje kvalitet af de indsendte billeder både motiverer og forpligter CEWE til at gøre fotokonkurrencen til en fast del af den internationale fotokultur. De, der ikke nåede at deltage i den aktuelle konkurrence, eller som gerne vil deltage igen, kan allerede glæde sig til næste runde: I foråret 2018 starter ”Our world is beautiful” på ny.

Mere information og et udvalg af deltagerbillederne kan findes på: http://contest.cewefotobog.dk/beautiful-world-2016

CEWE er verdens første vinder af SOS-Børnebyernes Excellence Award

CEWE Stiftung & Co. KGaA er af SOS-Børnebyerne blevet hædret for sit exceptionelle sociale engagement. Virksomheden, der opererer i hele Europa, har i årene 2013 til 2017 doneret mere end 7,5 millioner kr. til børn i nød. Derfor modtog CEWE som den første virksomhed Excellence Award.

Det var særligt den bedrift, at CEWE samlet set har doneret over 7,5 millioner kr., som var afgørende for, at SOS-Børnebyerne for første gang nogensinde uddelte deres Excellence Award til en virksomhed. Prisen blev overrakt af Sabine Fuchs, direktør for SOS-Børnebyerne Global Partner. Den tyske kabaretkunstner Dieter Nuhr deltog også i festen for alle SOS-sponsorerne. Han havde foreviget sine indtryk af SOS-Børnebyerne i en CEWE FOTOBOG, som allerede i løbet af aftenen blev solgt i stor stil: Alene formatet CEWE FOTOBOG XXL indtjente over 37.000 kr.

CEWE har støttet SOS-Børnebyernes gode, verdensomspændende arbejde siden 2013. Udover at CEWE både donerer penge og gaver, så arbejder mange af virksomhedens medarbejdere også som frivillige i institutioner i Tyskland og ved nogle udvalgte internationale projekter. På den måde har CEWE fået meget tætte relationer til børnebyer i Ghana, Ungarn, Tjekkiet, Polen, Østrig, Frankrig, Tyskland og Belgien.

„CEWE ser sin økonomiske succes som en forpligtigelse over for samfundet. I løbet af de sidste fire år har SOS og CEWE opbygget et internationalt og nært partnerskab med hinanden. Det gælder både i forhold til regelmæssige nødhjælpsprogrammer og nye bolig- eller støtteprojekter. Takket være den langfristede og ubureaukratiske støtte fra CEWE, har vi kunne søsætte og succesfuldt gennemføre mange hjælpeprogrammer”, udtaler Sabine Fuchs, som værdsætter CEWEs vedvarende støtte til blandt andet familier og børn i nødsituationer.

SOS-Børneby i Norge
Siden 2014 støtter CEWE også SOS’ arbejde i Norden ved at sponsere SOS-børnebyen i Norge. Børnebyen i Norge har fokus på at hjælpe søskendepar, som risikerer at blive skilt fra hinanden, fordi de ikke kan bo hjemme. I børnebyen bor børnene sammen med plejeforældre, som hjælper børnene med at få en stabil og normal hverdag.